fredag den 30. december 2011

En dag som Maja.





08.13 Godmorgen Maja.. Bliver vækket af en lidt for frisk hund som tror vi skal lege.
08.25 Godnat.
09.40 Så er det op.
10.15 Efter at have set ligegyldig fjernsyn, tager jeg mig sammen til at gå i bad. Lytter til min Lykke Li CD, når dog et par sange eftersom jeg ikke er den hurtigste bader, men den bedste af dem efter min mening er Get some:

10.58 Spiser morgenmad.. Rugbrød
11.05 Hjælper far med at gøre en bus ren.
11.47 Færdig. Mor er kommet hjem. Hun har købt blåbær. Årh ja tak.
11.48 Har spist alle blåbærerne. ØV.
12.00 Går ind og skriver i min blog..
To be continued
12.35 Læser det nye costume og bliver inspireret af Spon Diogo som vandt max factor new talent award 2011. Bestemmer at hvis jeg engang bliver super skinny og super rig, vil gå i deres tøj. Læder, pels og sort enkelthed på den sofistikerede og lidt provokerende art. Wow.



13.06 Spiser frokost med mor.
13.24 Kører en tur en skoven, tager min cykel med, sætter musik i ørerne og cykler den sædvanlige rute.
14.50 Efter at have klædt om, smutter jeg op til bedstemor og bedstefar, og holder fødselsdag for bedstefar som bliver 91 :)
16.05 Går hjem igen.
16.15 Kommer til at gå ind på Urbanoutfitters, kommer derefter til at bestille en buksedragt.
16.27 Efter at have nørdet for meget på Urbanoutfitters, Asos og Topshops hjemmesider, begynder jeg at sotere i mine billeder jeg har fået af min mormor.  
to be continued
17.10 Så blev der lidt styr på det. Hjælper mor med at lave mad.
17.45 Spiser aftensmad.
18.08 Ser resten af Krummerne 3 (Jeg har bare noget med ham der krumme ;-))
18.35 Pakker til i morgen tidlig, hvor jeg og tre af mine veninder, Caroline, Anne og Cathrine kører til Århus for at fejre nytårsaften hos Laura, som har været så sød at invitere os..
18.43 Gider ikke pakke mere, bestemmer jeg pakker færdig i morgen
18.44 Tænker på at jeg glæder mig til at spise pandekager hos Anne i morgen tidlig!
18.49 Skriver med min søde kæreste. <3
18.51 Aftaler at være sammen med Oliver.
To be continued
19.04 Skaber mig med kameraet.




19.46 Kører ned til Oliver..

torsdag den 29. december 2011

EUGE

Hurra på Latin^

Kærlighed til en sang hænger ofte sammen med kærlighed til en
bestemt følelse, en bestemt person - dette er også tilfældet her.
Nå man er lidt fortvivlet og smadret af træthed, er det rart man
kan få humøret op igen og grine af det man før så som verdens
største udfordring. Life is great, sangen er tæt på ambrosisk og
løsningen på det hele er eventyrlig. Hurra for en god dag, og for
endnu et indlæg i den blog som nu er begyndt at blive en del af
mig. Melodien i Love will save your soul giver en autentisk
følelse af velvære og lykke. Og som tidligere nævnt er det bare
fantastisk når en sang kan få en til at tænke på en bestemt person.

Grouplove: Love will save your soul


kitty petty baby kissing.. smiley pie, happy lie..
Overvurdering af Majas beretning om kosmogonien. ;)




tirsdag den 27. december 2011

Going to paradise without money



I et af mine tidligere indlæg nævnte jeg hjemmesiden http://www.urbanoutfitters.com/ men eftersom jeg næsten er gift med hjemmesiden, synes jeg den fortjener en side for sig selv. Så for ikke at negligere mit kæreste visuelle eje, kommer der nu et par pæne ord om UOF, (min egen forkortelse) Kameraet er ikke det eneste som jeg har købt på hjemmesiden, hvilket I nok godt kan regne ud, efter at jeg har skamrost den og gået så vidt at kalde den paradise :) Der er en stor chance for at I vil blive skuffet så snart (hvis I ikke allerede har) ser hjemmesiden, men så må I sgu lige bide det I jer. For mig er UOF ikke bare en hjemmesiden, det er en følelse, en stemning af noget som jeg stræber efter. Det kan være svært at finde sin egen stil, uden at ligne et billig forsøg på noget som de professionelle ville acceptere og kalde for specielt - men når man så endelig selv mener at man har nået denne status, kommer den udfordring som lyder, at man skal bevare den stil som man har opbyggede igennem tiden og ikke falde tilbage til det sikre valg som giver én hovedpine, men som man ved er accepteret. Men når jeg så kigger på UOF finder jeg ro og tryghed, se nu kommer klichéen, den længe ventede lille pine som vi alle sammen elsker et eller andet sted. Men jeg tror at mange mennesker lider af stilforvirring pga. alle de indtryg og inspirationer vi får alle mulige steder fra, og dermed ikke sagt at UOF er løsningen i alles tilfælde, eftersom vi jo alle har en forskellig stil, men den giver mig en løsning, jeg ser et perfektioneret paradis som giver mig en glæde og en hjælpende hånd til at finde netop min stil.




Billedet af jakken ovenover er en jakke jeg købte for to år siden, og selvom den synger på sidste vers ifølge tidsrummet for hvor længe ting er moderne, hvis man skal følge de uskrevne regler, er jeg bare rigtig glad for den, den er speciel på en diskret og feminin måde, og den får mig til at føle mig som Maja når jeg har den på.

En anden ting som er fantastisk ved hjemmesiden er deres varierede udvalg, som giver en mod på at prøve nye ting og eksperimentere med sin stil, uden at man falder ud af sin egen katagori.. Mit næste køb fra UOF skal være disse ultrafede støvler:

mandag den 26. december 2011

Ikke navngivet

Hey hey. Nå så fik jeg endelig tid til at skrive et lille indlæg igen, eftersom at jeg er tvunget til at ligge i sengen med foden opad. Dette er hvad der sker når man tager for høje stiletter på den 25 december i Lemvig by.. Så er det altid noget at der er krummerne i fjernsynet, (det er altid rart med nostagiske øjeblikke) og at man har et fint nok sovehjerte. Min jul har været præget af familien, hvilket der også stod den ville ifølge mit horoskop, så det et lille applaus skal Women da have.. :) eller også havde de bare taget julen i betragtning hvor det netop gælder om at bruge kvalitetstid med de elskede. Men anyway. Det har været en kæmpe fornøjelse og se familien igen, ikke mindst mine to skønherlige niecer som kan gøre en hver dag til noget særligt:)


torsdag den 22. december 2011

...

I dag bærer jeg rundt på en euforisk følelse, en sitrende fornemmelse af den sygeste velvære, lykke og opstemthed, som at være på lykkepiller uden sure opstød.
Måske har det noget at gøre med stemningen omkring mig.
Det er snart jul og familien er samlet.
Så kan man da ikke være andet end stærkt bedøvet af clean happiness.

Derudover har solen været fremme i dag, hvilket resulterede i en lille forårsglæde blomstrede frem. :)
- Hurra. Vi ses i morgen. :)
<3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3

tirsdag den 20. december 2011

Maja Blomsterberg

Tirsdag den 21 dec.
CUPCAKES ER IN! Og jeg elsker cupcakes.
Derfor vil jeg også dele mine yndlingscupcakes med jer - for der er jo slet ikke nok til den søde tand her i julen, så selvfølgelig endnu en kaloriebombe, da konfekten slet ikke havde kvalmende effekt nok.

Jeg har taget billederne undervejs, og på denne måde lavet en lille guide til verdens bedste cupcakes.

Ingredienser:
Cakes:
200 g. lyst og mørkt blandet chokolade.
1 dl. vand
150 g. mel
150 g. blødt smør
2 æg
2 spsk. kakao
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniliesukker
175g. brun farin

Glasur:
100 g. flødeost
50 g. smør
200 g. flormelis
lidt citron saft.

Pynt:
Rød marcipan til roser
Krymmel fra blomsterberg og specialkøbmanden.
+ muffinsformer.


Fremgangsmåde: Hæld vandet i en gryde og få det i kog. Tag derefter gryden væk fra varmen og kom chokoladen i det vandet. Rør til chokoladen er smeltet.


Pisk smør, æg og brun farin sammen til det er jævnt. Kom derefter mel, kakao, bagepulver og vaniliepulver i og pisk igen, til det er pisket ud. Hæld til sidst den smeltede chokolade i og pisk en sidste gang. SLIK SKÅLEN!




Hvis du har, så put engangsmuffinsformene i en metalmuffinsform, så de bevarer deres runde form, eller må man nøjes, men så kommer de bare til at falde lidt ud, men det går nok. Tag to skeer og fordel dejen i 12 muffinsforme. Acceptere det faktum at du nok kunne have lavet 14 hvis du ikke havde slikket skålen.
 Put dem derefter i oven, som skal stå på 155-175 grader alt afhængig af hvor meget du går amok med størrelsen på kagerne. Kagerne skal bages i ca. 30 min.





 Nej nej nej, der er ikke tid til at slappe af, når kagerne er i oven, bare ærgeligt. Nu skal der nemlig laves glasur. Bland flormelis, smør og flødeost sammen og giv et lille skivs citron til sidst. Rør det sammen. Put evt. noget frugtfarve i, eller lad det beholde den cremet farve.



Når kagerne er færdige, og er kommet ud af oven er det meget vigtigt at de står til de er helt helt kolde, så at glasuren ikke smelter når man putter den på. Når de er kølet ned kan man som man vil putte krymmel og glasur på. :-)


søndag den 18. december 2011

Hvad du ønsker skal du få..

SPARKLE LIKE STARS   
 

Denne fine kjole er fra mærket "Cos" Den koster €250 og det svarer til ca. 1860 kr. Den ville være den perfekte nytårskjole i mine øjne. Så hvis nogen føler en stor træng til at være gavmild her i den søde juletid, så har jeg her ideen. 

I morgen kommer flere ønsker. 
Men nu vil jeg i seng, og falde i søvn til dette dejlige nummer fra The Black Keys: 





Okay Maja, kom ned fra stjernedrømmene og find realismen frem.. Dette har jeg tænkt mig at gøre ved hjælp af min yndlings webside nemlig http://www.urbanoutfitters.com/ 
Jeg kunne, uden en eneste form for overdrivelse, fylde 100 sider med ønsker fra urbanoutfitters, men jeg har fundet tre toppe/trøjer som har fået pladser på min ønskeseddel.




Hjemmesiden er helt sikkert værd at besøge. Ikke nok med deres fede unikke tøj, de har også en afdeling med Home&Gifts hvor man kan bruge flere timer på at kigge på alt lige fra sjove kopper til fede kamara'er.
I julegave sidste år fik jeg af min kæreste et super fedt kamara, som jeg netop havde set inde på hjemmesiden. Den hedder Lomography Diana mini og er totalt retro idet at den fungere som et gammelt karama, nemlig vha. film. Man køber altså sine filmruller ved siden af, som man kan få i alle farver og med alle fede effekter.

Det er først efterfølgende at jeg har købt en blitz, da den købes ved siden af og er ligeså dyr. Prisen for kamaraet er på ca. 500 kr, og jeg synes bestemt det er en fair pris, når man ser billederesultaterne, der er retro, unikke og superfede. Det sjove ved sådan et kamara er også at man ikke kan gå ind og slette i billederne, som vi moderne mennesker ellers har en stor tendens til, tror jeg, og på den måde giver et forfalskede og perfektionerede billede af virkeligheden. Her er man tvunget til at tage selv de "dårlige" billeder med, hvilket i sidste ende kan være en god ting..   billederne nedenunder viser nogle af de fede farver og effekter man kan få til sit kamara.





Nå men nu kom jeg jo helt ud på et sidespor, typisk mig. Men flere ting jeg ønsker mig. Som tidligere nævnt skal to af mine bedste veninder og jeg snart flytte i lejlighed, og det kræver jo "flytte-hjemmefra-ting" og jeg har prøvet at undgå det både til studenterfest og fødselsdage bevidst, fordi jeg simpelthen har et problem med den kedelige typisk danske ide at vi alle skal have margrethe skåle og rosendahl knive osv. men ja jeg er også blevet ældre, og mit lille ungdomsoprør der handlede om at alt skulle købes i genbrug, er ved at tage lidt af, så derfor gør jeg nu glædeligt plads til "flytte-hjemmefra-ting" på min ønskeseddel. Dermed ikke sagt at jeg har overgivet mig til Margrethe eller Rosendahl endnu, men vi er kommet et skridt på vejen med disse fine Le Creuset gryder i hvide.


Happy merry Christmas

Nu det jul igen, og ingen jul uden mors hjemmelavet konfekt, som altid har været et masterpiece i vores familie. I går havde jeg (utroligt nok at jeg kunne nå det det, med denne tidsslugende blog) konfektdag med mor. Ordet konfektdag er måske lidt en overdrivelse, da den højest har varet to timer, men allerede her har I nok fornemmelsen af betydningen af vores tradition.  
Konfekten er simpel og lave, det gælder bare om at have de rigtige redskaber og lidt tålmodighed. Mor blander altid noget i marcipanen, så som likør, sprut, kokus og syltede frugter, men man kan også bare lade marcipanen være marcipan, for det er jo i denne situation (i hvert fald efter min mening) det ydre som tæller. Man kan også gå det længere og hakke daimplader helt fint og rulle det ind i marcipanen. Bare husk lidt flormelis, så det ikke klister alt for meget.
Chokoladen smeltes over et vandbad, og her kan man jo både vælge lys, mørk og hvid chokolade, så det er bare frem med gryderne. Derefter kommer den kreative del med krymmel og pynten som jo giver prikken over i'et. Her kan man (måske lidt for sent i år, men så er næste års konfekt jo reddet) gå ind på http://sukkerblomst.dk/kategori.php?kategoriId=28 og find det fineste krymmel. Måske er man så heldig at man kommer fra KBH eller ofte besøger storbyen og så skal man gå ind i Mette Blomsterbergs butik, som ligger i Grønnegade nr. 43 i København K. Hun har de smukkeste udsmykninger til konfekten og kager for den sags skyld hvis man vil tage den lidt længere. ;-)







Udover billedet i midten af den fine konfekt, har jeg sat billeder ind af lidt af det julepynt som har fået plads på mit værelse. Ironien i det er at både billedet og Mary-figuren er noget som står hele året rundt. Jeg synes simpelthen ikke december er lang nok til at nå at få julepynt ind, men så er det jo godt man kan bruge sin fantasi med en lille grankras f.eks. Billedet købte jeg på Rhodos, da min kæreste og jeg i efteråret tog en tur dertil, hvor vi kørte på scootere og drak græsk øl, en fantastisk tur som endte ud i den gamle by (og når man ser den gamle by på Rhodos er den gamle by i Århus "so much last year")
Da vi gik rundt i den gamle by og ledte efter græske nationaliteter til familien, faldt jeg over dette smukke billede som jeg bare måtte eje, og selvom jeg havde bestemt jeg ikke skulle købe mere til mig selv, fik shopaholic'en i mig overbevist den fornuftige rationelle lille del af min hjerne, at den var uundværlig. Mary-figuren har jeg fået af en engel i fødselsdagsgave og den står ved min seng og passer på mig. :-)





 
Det sidste billede jeg har sat ind, er mit yndlingsbillede jeg har fået af mine bedsteforældre. Og ikke nok med det, jeg tænker også at billedet er rimelig julet. Som I nok allerede har luret er jeg meget hippede på billeder, specielt gamle billeder, og der er mange flere hvor det kommer fra. Men ja jeg synes lige det billede var en god afslutning på mit juleafsnit. SÅ glædelig jul, selvom den nok ikke bliver hvid. Kh. Maja

lørdag den 17. december 2011

= LOVE

I mit tidligere indlæg fik jeg pointeret at der i mit hoved er god plads til egoisme i denne blog, hvilket bl.a. resulterer i at dette oplæg kommer til at handle om det jeg elsker.
Først vil jeg begynde med nogle af de personer som betyder en hel del for mig, jeg vil dog lige tilføje at det ikke er et takkebrev til folk som har været der for mig, men bare en god undskyldning for at sætte nogle fede billeder ind. SÅ klichéen springer vi let hen over, men den skal nok komme på et andet tidspunkt, dont worry..







De første to personer som har denne ære at være med i Majas blog er de to smukke mennesker på sort/hvid billedet ovenover.Julie og Oliver. Julie er en af mine bedste veninder. Hun bor i Norge pt. så jeg ser desværre ikke så meget til hende. Julie kommer HELDIGVIS hjem her til jul og besøger os, hvilket jeg personligt glæder mig meget til! Oliver er min lover lover og han er bare lækker, ikke mere der. ;-)
Billedet er taget i påsken, hvor mine veninder og jeg brugte et par skønne dage i en ferielejlighed i Lemvig.
Lige netop denne aften kom Oliver og besøgte os, hvilket endte ud i lidt for meget rødvin, men sådan går det ofte i Julie og Oliver's selvskab. :-*



Det andet billedet som jeg har tilføjet er af den skønne Emma som simpelthen er noget for sig. Du finder ikke en lige så herlig person som Emma, hun er kun til at beundre. Emma er ikke så vild med det billede som jeg har lagt ind, men der er jeg dybt uenig. Jeg synes hun er vildt sexede og spændende på dette billede. Mi-aauw. Emma rejser også til Norge efter jul engang, hun savner sikkert hendes søster. God tur Emma. :-) Endnu en undskyld for at vi andre piger snart skal til Norge og stå på ski, hvilket jeg i øvrigt er pænt god til.



De to mørkhåret piger er Caroline og Cathrine. Cathrine har været min bedste veninde lige siden børnehaveklassen så hun kan ikke forklares med ord. Caroline mødte jeg på gymnasiet, da vi var så heldig at komme i samme klasse, og lige siden har hun bare været en kæmpe del af min hverdag, and it is about to be even better, right Caroline. :-* Billedet med den lyserøde ramme, er et billede af den dejlige Laura som altid er så sød. Laura flytter snart til Århus, hvilket bliver super fedt. :)



Ud over disse skønne piger på billederne ovenover (og nej Oliver du tæller ikke med som en pige) er der også Anne og Heidi.




Anne er på det øverste på billede. Anne er skønheden selv. Hun ved det bare ikke selv. Anne har været i mit liv i mange år, ligenu bor hun i Holstebro og arbejder i Elgigangten, ja man spørger sig selv hvorfor ;-) Men jeg regner med at Anne også flytter til Århus så vi kan hænge ud sammen, for hun er helt igennem fantastisk. På billedet nedenunder Anne er Heidi og jeg. Heidi er også en pige der er værd at opleve. Hun er ude og rejse lige pt. men jeg glæder mig til at hun kommer hjem igen, for hvis man savner latter og gode stunder så er Heidi den helt rigtige at være sammen med. :-*


Så er der også lige min hund. OG JA. Jeg er en af de pisse irriterende personer som taler til min hund som om det var et menneske og som lader min hund sove i min seng og jeg er sikker på at hvis I bare kender mig lidt, ved I med sikkerhed hvem min hund er. Nemlig Nielsen. Nielsen er en Bichon Havanais og nok den sødeste bichon havanais der findes, i hvert fald hvis man spørger undertegnet. Det med at lufte ham lader jeg min mor om som for øvrigt også er på billedet,


Det var lidt om nogle af de "personer" som betyder himlen for mig. Derudover er der selvfølgelig flere, men som tidligere nævnt er det billederne det kommer an på. Men der vil dog komme en redigering i mit indlæg lidt senere med mine to niecer, for de er helt igennem skønne at se på - too adorable til at undgå det hvide lærred.

Så er vi kommet til noget jeg elsker med stort E, jeg vil næste gå så langt at sige at det er mit skønne univers som let bliver lidt for meget.



GENBRUG!!!

Jeg elsker hele atmosfæren omkring genbrug. Jeg elsker ideen og jeg elsker stemningen, jeg vil faktisk gå så langt og sige at jeg elsker lugten af brugt tøj og ting. Arh der gik jeg måske lidt for vidt, men alt i alt er jeg en stor genbrugsfan! Jeg elsker også Århus, og en af grundene til det er at de har fattet det. DE HAR FATTET GENBRUG. Alle de fede genbrugsbutikker som man nu med finere ord kalder for vintage, også for at vi elsker at være lidt international ;-) De er ligesom lige kommet videre fra den røde kors genbrug som ligger i den lokale by. Ikke for at tale ondt om røde kors genbrug, der kan man bestemt også være heldig to gange om året. En butik som jeg især gør at jeg får sommerfugle i maven og får lyst til at røve en bank er
SO EIN DING.. Nørre Allé 17. 8000 Århus C.





Jeg har dog kun været der et par gange, da jeg først opdagede den i sommers. Jeg boede tæt på Nørre Alle i sommerferien hos min kusine da jeg læste matematik B på VUC og hver dag cyklede jeg forbi denne spændende butik, og jeg blev fanget fra første øjekast. Det er som et lille paradis for genbrugselskere. Der er alt fra bukser, jakker, sko, kjoler, smykker, ja jeg kunne blive ved uden en eneste overdrivelse! Det bedste køb jeg har gjort i "So ein Ding" er min pels, som jeg købte her i efteråret. Jeg havde en pels som jeg havde købt i den lokale genbrug til en halvtredser for lidt over et år siden. Den var ikke ægte men når jeg havde den på følte jeg mig som Carrie, så for mig var det meget mere end ægte. Den blev desværre stjålet på mit gamle gymnasium, og derfor har jeg vidst lige siden, at så snart jeg fandt en skøn pels jeg havde råd til, ville jeg købe den. Og det kom så til at ske i denne skønne butik.





Det første køb jeg gjorde mig i butikken, var en skøn sommerdag hvor, efter min matematik-veninde Ida og jeg var i botanisk have og lave matematik, skulle ned og have en paradisis, gik forbi "So ein Ding" eller faktisk cyklede jeg først og så kom Ida senere og det var der, jeg lige så mit snit, til hurtigt at smutte ind og kigge. Men jeg gik hurtigt fra kigge-niveauet op til det niveau hvor jeg leder efter min pung i skoletasken. Jeg havde set den fineste hvide langærmet blodetop med knapper i rykken og en fin krave der bare måtte være i mit skab.