lørdag den 31. marts 2012

Noget

Jeg føler en træng til at dele noget. Dele nogle af mine tanker igen. Det fede er at jeg faktisk har en blog hvor jeg kan gøre det. Hvor er det dog fantastisk at nogle faktisk gider at tage del i ens tanker, måske endda blive inspireret, eller i hvert fald påvirket på deres helt egen måde.
Jeg kan mærke jeg skal passe på med det her bloggeri.
Jeg skal i hvert fald lige stoppe op og huske på hvorfor jeg lavede bloggen i første omgang.
Jeg lavede den netop fordi jeg så det som et privilegium
 at man i dette frirum kunne skabe sit eget univers, hvor fantasien må få frit løb.
Men nøj hvor skal jeg huske på at det ikke er nogen konkurrence med mig selv.
Jeg skal ikke føle mig tvunget til at lægge ligegyldige indlæg ind,
fordi jeg netop vil opnå en tilfredstillelse når bloggen er mest aktiv.
Men det er jo en skidesvær balancegang, eftersom at man som blogger,
 i hvert fald undertegnet, skal blive ved med at have interessen højt for det,
 er nødt til at have en form for respons.
Det kan både være i form af faste læsere, kommentar, en meget besøgt blog osv. da det skaber en selvtilfredstillelse, og selvom man burde være ligeglad, varmer det når det rører andre.
Men min konklusion i denne tankegang må være at hvis jeg kan formå at finde min egen tilfredstillelse på bloggen, er det det vigtigste, og hvis jeg med denne tanke,
lige erindrer mine indlæg vil jeg faktisk sige jeg formår denne opgave rimelig godt.
 Derfor føler jeg mig glad nu, da jeg lige har gjort disse tanker.
Men jeg vil dog også lige sige at min blog er bred og varierende.
Den varierer selvfølgelig fordi at pigen som laver bloggen skifter humør
og tankerne er et tankespind som føres alle mulige veje hen.
Jeg bliver varm og får lyst til mere når folk tager del i det jeg deler,
men bloggen er lavet for min egen skyld, så der er ingen tvang.
Med denne lørdagsprædiken trænger jeg til noget der ikke kræver noget af nogen.
Noget overfladisk som alle kan forholde sig til og som ikke kræver dybere eftertanke.
- Et gammelt billede af en Maja.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar