torsdag den 2. februar 2012

Lemvig Upcoming Festival

Som jeg nævnte i mit tidligere indslag, ville der komme noget omkring LUF, eftersom at dette fede arrangement fortjener min tid til et godt indlæg.

Lemvig Upcoming Festival havde debutår i 2009 og har fundet sted hvert år på Lemvig Gymnasium lige siden. Grundlæggeren af festivalen hedder Sebastian Kjær og det var ham som stod for det i 2009. Jeg har selv været med til festivalen alle år, og sidste år, da jeg gik i 3g havde jeg denne ære at stå for det, hvilket var en super fed og udfordrende opgave. Der er mere i sådan en festival end man lige går og tror! Frede var også med til at stå for det sidste år, og så var vi så priviligerede at have hjælp fra en ekspert så at sige, eftersom at han året før i 2010 stod for det. Han hedder Morten. Morten har også hjulpet lidt til i år hvor det er Alexander og Mikkel som står med opgaven. Lemvig Upcoming Festival 2012 finder sted i morgen på Lemvig Gymnasium, og jeg glæder mig til at komme derop og høre musikken og hjælpe drengene, hvor der er brug for det, for på sådan en aften kan det være rart med hjælp her og der. Dette oplevede Frede og jeg i hvert fald sidste år.

 ## LEMVIG UPCOMING FESTIVAL 2012 ##

Som I måske kan læse på plakaten kommer Asbjørn, Ulige numre, Thulebasen og Veto.
Personligt synes jeg at det er et super fedt lined up, og selvom Veto ikke lige frem er upcoming, er det stadigvæk et band som vil trække folk, og selvom de har været til i snart 8 år, blev de for 5 år siden kåret som årets nye danske navn ved Danish Music Award. To år efter i 2009 vandt de P3 prisen ved P3 Guld.





Veto har en super fed unik lyd og man er ikke i tvivl når man høre dem.
Det første album de kom ud med var album/EP I Will Not Listen,
 hvor sangen Cannibal er på, som jeg har hørt meget..


Ulige numre her med deres kæmpehit København.
 

Derudover er der Thulebasen og Asbjørn.


Thulebasen overvejede vi også sidste år, da de er et godt upcoming band.
Jeg glæder mig rigtig meget til at høre dem live i morgen!
Her med singlen Raga Gemini:


Asbjørn har jeg ikke hørt meget til, men jeg er sikker på at det bliver skønt at høre. :-)

Så Lemvig Upcoming Festival kan varmt anbefaldes!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar